Dissociering

At dissociere betyder at adskille.

For mig er det at dissociere et meget vidt begreb.

Det kan være alt fra at forsvinde fra nuet, ved at tænke på, hvad du skal lave til aftensmad. Og så helt over til mere eller mindre permanent at leve uden for sin krop.

Hvad vil det sige at leve uden for sin krop?

Det vil sige, at man har lukket af for de signaler, som kroppen forsøger at sende til en.

Formentlig har man på et tidspunkt oplevet noget, som har været for overvældende at kunne rumme alene, og så har man måtte trække bevidstheden væk fra de impulser, signaler og emotioner, som man har oplevet.

Sker det meget voldsomt eller over længere tid af flere gange, så kan det gå hen og blive en kronisk tilstand.

Til sidst kan du gå rundt med den følelse, at du ikke helt ved hvem du selv er, hvad du mener og hvad du har lyst til.

Du kan kun svare ud fra dit hoved, som er en samling af viden, du har fra tidligere erfaringer, fra andre mennesker, fra samfundet osv. Det vil sige, det er ikke et svar, der er DIT, det er ofte ikke et svar, der tager udgangspunkt i nuet, og det er ofte et svar, der er funderet i frygt.

Gennem mit arbejde med Rosenmetoden ser jeg dagligt alle disse former for ”forsvinden”

Da jeg nu er så trænet i at mærke, hvornår personen på briksen er tilstede under mine hænder eller ej, så kan jeg gøre dig opmærksomme på denne mekanisme.

Og lige så blidt og kærligt kan denne bevidsthed begynde at blive rejsen tilbage til dig selv.

Tilbage til at kunne være i din krop, med alt det den nu fortæller. Det være sig behov, følelser, impulser, kærlighed, livsenergi og meget mere.

De fleste mennesker ved nemlig godt, at de egentlig ikke bare ønsker sig en eller anden neutral stemning indvendigt. De ønsker at kunne mærke at de lever. De ønsker at kunne rumme alle facetter af livet.